FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg betale med MobilePay?


Desværre ikke. Men hvis du ikke er i besiddelse af et at de godkendte betalingskort, så send os en mail på info@prideposters.com, og vi finder en løsning.

Vær opmærksom på, at langt de fleste danske Dankort også er et VISA kort, som du dermed kan bruge.




Kan jeg være sikker på, at donationerne når frem til de lovede modtagere?


Ja!
Både ejeren af PridePosters.com og de bidragende kunstnere er kendte ansigter i det danske/københavnske regnbuemiljø, og et svindelnummer ville blive hurtigt blive afsløret, hvis vi ikke holder, det vi lover.
Modtagerne af donationerne er etablerede og anerkendte foreninger og organisationer med påkrævede vedtægter og valgte bestyrelser. Læs mere om donationerne unde menuen Vi støtter.




Hvad hvis jeg ikke er tilfreds med det jeg har købt?


Skulle du mod forventning ikke være tilfreds med dit køb, så send os en mail på info@prideposters.com. Så finder vi en løsning.
Generelt modtager vi alt retur der ikke er klippet/skåret i eller på anden måde gjort usælgelig.
Du kan læse mere om returmulighederne under menuen "Handelsbetingelser".




Hvorfor har I valgt de pågældende organisationer som modtagere af donationer?


Der er MANGE gode og fantastiske formål at støtte under regnbuen i Danmark. Under menupuntet "Vi støtter" kan du læse om hvilke kriterier, der skal opfyldes for at kunne komme i betragtning, ligesom du kan se, hvem der er støttet tidligere.

For valget af FSTB - Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn som modtager af donationen fra salget af Sebastian Soelbergs regnbuekravlenisser sagde han selv ved offentliggørlsen den 9. november 2021:

”Alle har haft en holdning til hvordan man håndterer børn og unges kønsidentitet, de fleste uden at spørge børnene og de unge mennesker selv – og det har i den grad vist, at der er brug for en forening, der kun er på børnenes side, uden politiske agendaer – derfor vil 50 % af salget af regnbuekravlenisserne i år gå til FSTB og deres fortsatte virke for at forbedre livsvilkårene for transkønnede børn og unge”.




Hvordan bruger modtagerne af donationerne pengene?


Det er op til dem. Men vi vælger bevidst foreninger og organisationer, hvor donationen vil gøre en markant forskel.
Da FSTB - Forenignen til Støtte for Transkønnede Børn blev valgt som modtager af Sebastian Soelbegs donation for 2021 fortalte forperson Marie Elisabet Lind-Thomsen følgende i en udtalelse på Facebook:

”FSTBs formål er at forbedre levevilkårene for transkønnede børn og unge, og donationen vil gå til at støtte vores arbejde. Vi arrangerer netværksmøder og sommertræf, hvor transkønnede børn og unge med familie kan møde ligesindede og udveksle erfaringer, og vi hjælper dem gennem rådgivning og information, ligesom vi arbejder politisk på at fremme sagen. Vi arbejder blandt andet for, at børn og unge under 18 år kan få lov til at ændre deres CPR-nummer, hvilket også kalde juridisk kønsskifte. I Danmark bruger vi CPR-nummeret i mange sammenhænge, og derfor er der mange situationer, hvor transkønnede børn og unge kan blive konfronteret med at deres juridisk køn, der fremgår af CPR-nummeret, som ikke matcher deres udseende. Det kan give ydmygende oplevelser og udelukke transkønnede børn og unge fra fællesskabet. Juridisk kønsskifte kan derved give transkønnede børn og unge et bedre liv”.




Hvad koster det i porto at sende et sæt regnbuekravlenisser?


Opdateret 14. december 2021. Fra i dag sender vi din ordre som pakke med GLS til nærmeste pakkeshop til en fast pris på 42 kroner. Dette gælder ordrer til danske modtagere.

Til Grønland, Fæøerne og resten af verden sender vi som almindeligt brev med PostNord.

Gældende takster Færøerne, Grønland og resten af verden november 2021
Højst 50 g: 33,00 kr.
Højst 100 g: 33,00 kr.
Højst 250 g: 66,00 kr.
Højst 2.000 g: 99,00 kr.





Meget frække kravlenisser 2021 klippes ud